Ingrid Halle

Rytmisk Sal kl. 16.30

Ingrid Halle udgav i maj 2016 sit debut- album ”Minnene”

Ingrid Halle’s musik er dybt forankret i hendes skandinaviske arv, og hendes personlige, nærmest intime lyrik fortæller om det dybe nærvær, – om en lidt desperat søgen efter relationer og tryghed. Teksterne tilnærmer sig både håb om den lykkelige evigt varende kærlighed, frustrationer forbundet med hjælpeløshed, og længslen efter at være til stede og i kontakt med sig selv.

Musikken befinder sig et sted i genkendelighedens sfære, dog er den frisk, ny og udefinerbar. Der er stærke elementer af skandinavisk folketone, farvet af nutidens singer songwriter og jazzartister.

”Hun skriver om og formidler de nære opplevelser og følelser og hun er av typen artist som jeg tror på. Det er ekte med andre ord” (Tor Hammerø, musikanmelder).

Ingrid Halle, sang
Nikolaj Svaneborg, klaver
Peter Parmo Overby, bas