Matilde Emilie

Foyer Syd kl. 16.00

Matilde Emilie er en aarhusiansk sangskriver og sangerinde.

Hun finder dyb inspiration i den afroamerikanske lyd, og hendes forkærlighed for store, sorte stemmer har draget hende mod en udtryksform og sangstil et sted mellem Soul, Pop og R&B. Hun studerer som rytmisk sanger på RMB-linjen (Rytmisk Musik & Bevægelse) på Det Jyske Musikkonservatorium med særligt fokus på worldmusikkens brede vifte af tromme-, sang- og dansetraditioner, og disse elementer kommer til udtryk i hendes musik og performance.

Hendes sange er baseret på kærlighed, ærlighed og personlige kampe i et lydunivers opbygget af elektroniske beats og markante melodier.