Mørk

Rytmisk Sal kl. 13.30

Det er alt sammen gjort før! Guitaren, forstærkerne, poppen/rocken…

Men alligevel sker der noget anderledes, når disse gutter slår deres guitar an, spiller deres melodier og formidler deres sange. Lyden er inspireret af 60’erne, og lyrikken kredser om livets højeste mål og største udfordring – kærlighed.

Ført an af melodien udfolder sangene sig og afslører en forkærlighed for alternative harmonier, overraskende gimmicks og velplacerede klichéer. Musikken bevæger sig med stor dynamik mellem poppens og rockens univers og gør koncertoplevelsen levende. Udført på gode gammeldags instrumenter, spillet af rigtige mennesker med gribende indlevelse og energi. Forsanger Anders Mørk skabte bandet i 2012. Mørk vandt “Skiveegnens Musiklegat” i 2014 og var på en to ugers Europaturné i foråret 2016.

Link til musik: https://soundcloud.com/user-863157901/sets/mork-ep
Link til video: https://www.youtube.com/watch?v=OWObAH1L9VA
Link til video: https://www.youtube.com/watch?v=P_uJpO13bng