Monteverdis madrigaler

Kammermusiksalen kl. 15.00

501-års jubilaren Monteverdi nød i 2017 ikke den store opmærksomhed, han kunne fortjene på jubilæet for sit halve millenium, da Aarhus af mange grunde havde travlt med kulturhovedstad og reformationsår i Luthers tegn.

Det bliver der rådet bod på til eftermiddagens koncert, hvor en håndfuld af hans smukkeste sakrale vokalsatser bliver udsat for 5-stemmig sang ved konservatoriets studerende.

Koncerten er et samarbejde mellem AM og klassisk linje og vil til efteråret også kunne opleves i Sct Pauls kirke.