RMB Show – RMB GOES CUBA-BRAZIL

Foyer Syd kl. 15.00

Kom forbi Foyerscenen og få en oplevelse, som dufter af Havanna cigar og stærke cubanske musiktraditioner. RMB uddannelsen har Sang, Dans og Spil som et af hovedfagene, og det bringer hvert år studerende ud i verden for at opleve de steder, hvor den folkelige musiktradition er integreret i det daglige liv.

Dette års studietur gik til Matanzas, Cuba, og det bliver her omdannet til et farverigt show med store skørter, batatrommer og guddommelige danse. Andre studerende er kommet hjem fra Brasilien og Mali med nye impulser, og det hele væves sammen til et intenst show, der egner sig til alle aldre og størrelser.

Så tag naboer og venner med, og nyd varmen!