Svend Ejnar Fisker Langkjer: Uden titel

Lille Sal kl. 13.00

Et kombineret video og lydværk i stereo, der tager udgangspunkt i transformationen af pixel data, gennem spatial og temporal feedback.

Lyd og billede er her den samme data. De tre farvekanaler, rød, grøn og blå (RGB), svarer til 3 separate lyd kanaler, som afspilles i henholdsvis venstre (rød), højre (grøn), og begge højtalere (blå).

Der startes ud med ingenting, tomhed, nultaller, men efter det første datapunkt tilføjes menneskelig interaktion, hvilket starter en lang kædereaktion af forandring, der til tider synes umulig at forudse.

Med fokus på udfaldet i både lyd og billedsiden følger herefter et 10 minutter langt forsøg på at tøjle dette til tider ustyrlige redskab.

Indeholder kraftig visuel stimulans.