Thief on the roof

Kammermusiksalen kl. 13.30

Thief On The Roof blev dannet i 2015, og er en dansk/estisk guitarduo bosat i Aarhus. Med baggrund i hhv. klassisk musik og rock/jazz har de to guitarister Kirsi Tilk og Sune Pors fundet fælles grundlag i deres kærlighed til folkemusik fra alverdens kulturer, og den rejse i farver og stemninger det kan være.

Med to akustiske guitarer og en masse historier fører duoen publikum på en rejse gennem nordens melankoli, sydens passion og østens mystik. I oktober 2017 udgav Thief On The Roof deres selvbetitlede debutalbum af original musik med noter af balkan, gypsy jazz, flamenco, latin og deres egne danske/estiske rødder.

Siden duoens begyndelse har de spillet et utal af koncerter i Aarhus, og været værter til deres egne ”Thief On The Roof & Friends” aftener, hvor de har delt scene med andre Aarhus-kunstnere i intime rammer. Deres koncerter er energiske og nærværende, og er blevet sammenlignet med bl.a. Rodrigo y Gabriela.